AWI 33

AWI 33 er udviklet i tæt samarbejde med de færøske fiskere. Fra starten var målet at designe og bygge en båd, der var særdeles velegnet til det hårde, krævende og åbne farvand omkring Færøerne. Resultatet blev en robust AWI 33, der gør det hårde liv på søen meget mere behageligt.

Dækket er 19,5m2, og kan opdeles i mange separate pawne. Der er god plads til seks fuld-automatiske pilkemaskiner, krabbespil og linespil, samt op til 40 langliner.  AWI 33 har en lasteevne på 12,5 m3

I kabinen er fokus på at besætningen har en god oplevelse ombord. Fra skipperens stol er det nemt at håndtere båden sikkert, idet udsigten er god, og alt navigationsudstyr er inden for rækkevidde. Stævnen på AWI 33 er isforstærket, og den er desuden velegnet til to til tre personer ombord.

Fartøjet kan også leveres som brøndbåd, med 12,5 m3 last til transport af levende torsk og laks. AWI 33 bygges i henhold til Søfartsstyrelsens krav og KIS rekommendationer for Arktiske farvande.

Fakta

Totallængde

10,43 Meter

Bredde

3,75 Meter

Dybde

1,67 Meter

Max hastighed

10 knob/T

Motorstørrelse

200-250 Hk